Omkring 400 unge bornholmere står netop nu med den ene fod ude af 9. eller 10. klasse. Hvis de vil læse videre efter sommerferien, skal de søge senest 1. marts. De fleste ser stadig gymnasiet som den lette og sikre løsning. Det skal Faglært er fedts praktikpladsoversigt gøre op med.
De fleste kender en murer eller en VVS’er. Men hvad med de 60 andre fagretninger, som de bornholmske virksomheder har elever indenfor? Vidste du fx, at du kan komme i lære som detailslagter eller greenkeeper?
Hvis man er interesseret i en faglært uddannelse, kan det være svært at få overblik over mulighederne – især hvis man gerne vil blive på Bornholm.
På faglaerterfedt.dk/laereplads samler vi derfor oplysninger om, hvor mange elever de bornholmske virksomheder har inden for hvilke fag. Hjemmesiden giver dermed overblik over mulighederne inden for forskellige fagretninger. Men vi har brug for din hjælp!
Det tager få minutter at komme med på oversigten, så send jeres oplysninger allerede i dag. I får flere kvalificerede ansøgninger og bidrager til at skabe et bæredygtigt arbejdsmarked på Bornholm.
Skal din virksomhed være med?
Send følgende oplysninger til kw@bornholm.biz: