FacebookInstagramTwitterYoutubeLinkedIn

Lad os vise mulighederne i den faglærte vej

Omkring 400 unge bornholmere står netop nu med den ene fod ude af 9. eller 10. klasse. Hvis de vil læse videre efter sommerferien, skal de søge senest 1. marts. De fleste ser stadig gymnasiet som den lette og sikre løsning. Det skal Faglært er fedts praktikpladsoversigt gøre op med.

De fleste kender en murer, en social- og sundhedsassistent eller en VVS’er. Men hvad med de 63 andre fagretninger, som de bornholmske virksomheder har elever inden for? Vidste du fx, at du kan komme i lære som detailslagter eller greenkeeper?

Hvis man er interesseret i en faglært uddannelse, kan det være svært at få overblik over mulighederne – især hvis man gerne vil blive på Bornholm. Det skal Faglært er fedts praktikpladsoversigt gøre op med. Og vi har brug for din hjælp!

faglaerterfedt.dk/laereplads samler vi oplysninger om, hvor mange elever de bornholmske virksomheder har inden for hvilke fag. Hjemmesiden giver dermed overblik over mulighederne inden for forskellige fagretninger.

I den forbindelse har vi brug for oplysninger fra så mange virksomheder som muligt. Sidste år bidrog 106 virksomheder. De 106 virksomheder havde elever inden for 66 forskellige fag.

- Bornholm har man utroligt mange muligheder, hvis man ønsker en faglært uddannelse. Vores arbejdsmarked har brug for, at flere unge vil udnytte de muligheder. Det kræver imidlertid, at de unge kender dem, siger Klaus Werner fra Faglært er fedt.

Det tager få minutter at komme med på oversigten, så send jeres oplysninger og prik til kollegaer og konkurrenter. I får flere kvalificerede ansøgninger og bidrager til at skabe et bæredygtigt arbejdsmarked på Bornholm.

Skal din virksomhed være med?

Send følgende oplysningen til kw@bornholm.biz:

  • Hvor mange elever har I allerede – inden for hvilke fagretningen?
  • Hvor mange elever ønsker I at ansætte i 2022 – inden for hvilke fagretninger?